Asger Harbou Gjerdevik

Asger Harbou Gerdevik

Turning‘, Olie på lærred, 180 cm x 150 cm, 2019.

Asger Harbou Gjerdevik (f. 1986, Danmark) har en MFA i maleri fra Royal College of Art i London og en BA i kunst fra Central Saint Martins College of Art and Design i London. Gjerdevik arbejder med forskellige medier såsom maleri, skulptur, collage og tegning. Med inspiration fra hverdagens omgivelser, film, videnskab, musik, kunsthistorie og arkitektur undersøger Gjerdevik menneskelivet i kompositioner fyldt med ikoniske symboler og grafiske elementer. Ofte er resultaterne både komplekse og grænseløse billedrum eller strukturer med potentiale for evig forandring og foranderlige historier.

De tre oliemalerier ’Turning’, ’Confessus’ samt ’Tusind Verdener’ har tidligere været udstillet i Schwerin, Tyskland som del af udstilling der satte fokus på dansk samtidskunst indenfor maleri. De tre værker er karakteristiske for Gjerdeviks praksis, idet kompositionerne er lagvist opbygget og indeholder elementer og figurationer med referencer til bl.a. naturen, mennesket, kirken, livet og døden.

Gjerdevik har deltaget i adskillige soloudstillinger i Danmark bl.a. i Politikens Forhal (2021), Alice Folker Gallery (2020), Kunstforeningen Gl. Strand (2019) samt i udenlandske udstillinger bl.a. Philipp Haverkampf Gallerie, Berlin, Tyskland; Kunsthalle E-Werk, Schwerin, Tyskland; Den Danske Ambassade i London, Collyer Bristow Gallery, London, Storbritannien. Gjerdevik blev nomineret til Remmen Fondens Kunstpris i 2019. Hans værker findes i adskillige fremtrædende private samlinger samt i Københavns Kommunes samling.

Land: Danmark
Født: 1986